​Betingelser for medlemskab

  • ​Du skal være fyldt 13 år, før du må træne selv i God Form
  • Er du mellem 15 og 18 år, så kræver vi forældres underskrift før du må træne i centret.
  • Er du mellem 13 og 15 år, kræver vi en samtale mellem forældre, instruktør og DIG.
  • Du skal følge programmet og må ikke lave andre øvelser uden en instruktør har været inde over.
  • Er du yngre end 13 år, skal du være i følge med en forældre.

Medlemskabet

Er personligt og kan ikke overdrages til, deles med eller anvendes af andre. Ved misbrug af medlemskabet/ chippen (f.eks. at ens træningsmakker er kommet gratis med ind), koster det 1000,- kr i bøde. For at fastslå medlemmets identitet, opbevares et foto af medlemmet sammen med de øvrige personoplysninger.

Ændringer af persondata som navn, adresse, tlf og bankoplysninger m.m. skal du oplyse til God Form.

Udebliver betaling for medlemskabet, modtager du først en rykker fra God Form med rykkergebyr på 100 kr. Ved fortsat manglende betaling, overgår sagen til inkasso og alle udgifter vedrørende sagen, betales af medlemmet.

Chip

Fungerer som nøgle og fremmøde. Chippen skal holdes op foran læseren ved døren, hver gang man kommer i centret. Derved åbnes døres og man fremmøder automatisk til styrke eller holdtræning. God Form ikke forpligtet til at møde op, hvis chippen ikke virker. Bliver din chip væk eller beskadiget, meddeles dette til God Form. En ny chip koster kr 50,-. Ved udmeldelse afleveres chippen og 50kr depositum fås retur. 

Holdtræning

Er inkluderet i dit medlemskab. Ønsker du at deltage på holdene, skal du tilmelde dig enten på bookingcomputeren i centret eller via vores hjemmeside. Har man meldt sig på hold og bliver forhindret, skal man melde afbud senest en time før holdstart. Udeblivelse eller for sen framelding koster 25kroner, som trækkes automatisk.

Varighed

Kontante medlemskaber kan ikke afbrydes i den aftalte periode, men evt. berosættelse kan arrangeres mod gebyr på 50kr. Kontante medlemskaber ophør automatisk ved udløb af betalingsperioden. Uanset årsag, er det ikke muligt at få delvis eller hel refusion af forudbetalte medlemskaber. PBS-medlemskaber er løbende medlemskaber, som først stopper, når medlemskabet opsiges af en af parterne (Se "opsigelse").​

Opsigelse

​Kontante medlemskaber udløber automatisk og skal/kan ikke opsiges i den aftalte periode. Opsigelsesfristen for PBS-medlemskaber er til og med d. 15. i måneden. Så stopper medlemskabet til d. 1. Kommer man efter d. 15., så har man næste måned med og opsigelsen bliver derved løbende måned+1 måned.

Ved opsigelse skal du komme ned i centret og udfylde en udmeldelsesblanket. Opsigelsen skal underskrives og bekræftes af God Form før den er gyldig - du skal modtage en kvittering. Er man udmeldt fra God Form, skal man ved genindmeldelse betale nyt indmeldelsesgebyr.

God Form har ret til at opsige medlemskabet i forbindelse med misvedligeholdelse af betingelserne - uden refusion af tilgodehavende. 

Berosættelse

Der er mulighed for at sætte sit medlemskab i bero. Berosættelse fra minimum en uge op til 1 måned er gratis, hvor det ikke er muligt at opsige sit medlemskab. Berosættelse i mere end en måned, koster 25 kr pr. måned. Berosættelse på pausemedlemskab er kun muligt for PBS-kunder. 

Træning og ophold i centret

Al træning og ophold i centret foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer, som gæster og børn. Børn kun ifølge med en voksen. Under træningen skal der altid anvendes indendørs træningssko og tøj beregnet til træning. Ingen bar overkrop og ingen bare fødder. Rygning og alkohol er ikke tilladt i God Form. 

Åbningstider

Centret har åbent fra 05.00-23.00. Ophold i centret udenfor åbningstid, vil ved 2. advarsel, medføre bortvisning fra centret uden refusion af medlemskab.

Cirkeltræning

I forbindelse med cirkeltræningsholdene, har holdet førsteret på styrkemaskinerne i cirklen og kredsløbsmaskinerne. Man må meget gerne træne i centret mens der er hold, men du skal tage hensyn til holdet.

Helbredstilstand og personskade

Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader aktiviteter i God Form. God Form tager ikke ansvaret for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger.

Doping

Det er IKKE tilladt at tage doping eller distribuere dopingmidler og lign. i God Form. Overtrædelse af dette medfører øjeblikkelig ophør af medlemskabet og evt. resterende medlemskab refunderes ikke. Ved mistanke om dopingmisbrug, kan God Form afkræve en dopingprøve udført af Anti Doping Danmark. Udeblivelse/ nægtelse af prøvetagning anses som en positiv test. Hvis dopingtesten er positiv, så hæfter medlemmet selv for udgifterne i forbindelse med Anti Doping Danmark og medlemskabet af God Form ophører øjeblikkeligt uden refusion.

Ved brud på ovenstående regler, ophører medlemskabet uden refundering.​ 

Åbningstider

05.00 - 23.00

Alle dage - Året rundt

God Form Ringe

Gørtlervej 6

5750 Ringe

CVR: 33356404

Tlf.: 62 62 50 06

E-mail: kontakt@god-form.dk

​God Form Ejby

Algade 45

5592 Ejby

Tlf.: 20 89 96 52

E-mail: kontakt@god-form.dk